Cannes
Cannes
Byen Cannes ved den Franske Riviera er en by fuld af drømme.
Ferie, palmer, overdådige paladser, blå himmel og hav, filmstjerner og royalty
til sidst lige luksusyachter og shopping uden grænser.
Denne scene er en kontrast til de Provencalske bjergskråninger med forårets
mimoser, den gamle by og markeder med alle farverne og dufte,
her kan man mærke Provence´s evige bankende hjerte.
Ud over de sædvanlige turist fordomme kan Cannes overraske
og tilbyde noget for enhver smag og pengepung, og så
får man helt gratis Cóte d´Azurs udsædvanlige skønne klima.
I dag har Cannes ca. 73.000 indb.
Byen blev grundlagt i 997, ved foden af en bakke, som tjente som udkigspost.
Cannes startede som en lille fiskerihavn, der blev kaldt “Portu Canuae”
Byen har oplevet Spansk, Engelsk og Saracener invasion.
Fra 1834 fik den Franske Riviera et godt ry for sit dejlige klima,
efter at Lord Henry Brougham og Vaux besluttede, at tilbringe vinteren her.
De endte med at blive i 34 år.
Det gjorde Cannes til et fristed for Konger, Dronninger, prinser og hertuger,
og for de store forfattere og kunstnere.
Den første turistsæson blev født fra efterår til vinter.
Med fremkomsten af ferie med løn, skiftede sæsonen til foråret og sommeren.
Strandpromenaden La Croisette er en af de meget berømte promenader,
og det forstår man godt, den har både en fantastisk udsigt over
La Napoule-bugten og Esterel-bjergene, den begynder ved den
gamle havn ved Palm Beach og ender ved Palais des Festivals.
Den indbyder til at promenere på ligesom Franskmændene gør,
der er et mylder af mennesker døgnet rundt.
På vandsiden står de karakteristiske blå stole, der er meget efter tragtede
af Franskmændene til at sidde på og læse avis eller en bog, mens man følger med i livet.
Som turist er det en god måde at få et lille hvil, mens man lader sig underholde
af den sammensurium af sjove typer, ferie gæster i jogging sko
og “franskmandinder” i stilletter, der lufter deres små hunde.
Der er også et lille Tivoli til børnene.
La Croisette har også nogle storslåede offentlige haver herunder en rosenhave med 14.000 roser.
Vender man sig om og krydser over midterrabatten med dens palmer og
overdådige farveorgie af blomster der bliver udskiftet hele året rundt.
Ser man den mondæne del af Cannes, som er ensbetydende med luksushoteller
som Carlson (1911 ) Majestic (1923) Martinez (1920erne) her kan man se
røde Ferrarier og smarte damer overlæsset med Louis Voitton rejsetasker.
Alle de kendte mærkevare butikker ligger i lange rækker kun afbrudt af dyre restauranter.
I 1850 var Croisetten kun en sti, der løb parallelt med havet på tværs af klitterne.

Kig til den gamle by i Cannes
Den gamle bydel La Suquet ligger på en bakke med udsigt over Cannes.
det 22 m høje tårn, er den bygning der bedst repræsentere det gamle Cannes.
Det blev ødelagt under revolutionen, men restaureret på initiativ af byens fiskere,
der altid havde brugt det, som et referencepunkt, når de navigerede rundt på havet.
Det kan betale sig at arbejde sig op af de stejle brostensbelagte smalle veje
til den gamle bydel Le Suquet.
At sætte sig på en af bænkene på det fredfyldt torv
Place de la Castre ved siden af statuen Notre Dame de la Paix ,der våger over de besøgende
og så nyde den fantastisk udsigt.
I ruinerne af et middelalder kloster fra 1200-tallet, der tilhørte den munkeorden
som nu holder til på Lérins øerne, har byen indrettet musee de la Castre.
Panoramaudsigt over Cannes, lystbådehavnen og Esterel bjergene,
en nydelse mens man nyder den helt utrolige stilhed,
der er en stor kontrast til den travle moderne by man kigger ned på.
Kirken i den gamle by Notre-Dame de l´Espérance fra 1648
Middelhavet og bjergene der omkranser byen er et fantastisk syn og heroppe, er der en dejlig stilhed.
Det er også spændende at gå på opdagelse i de små snævre gader på vej ned fra toppen
og at spise på de charmerende restauranter, hvor det koster en brøkdel af de store dyre.
Her oser det af liv og provencalsk stemning.
Markedet Le Marché Forville er det største marked i Cannes.
Her er en spændende atmosfære hektisk og afslappet på en gang.
Aromaen af krydderier bølger gennem luften.
Farveorgiet af grønsager, frugt og skønne blomster er overvældende.
En tur i Marked Forville er som en gourmet rejse rundt i Provence.
Der er åben alle dage undtagen mandag fra kl. 7 til 13.
Mandag er der antikvitet marked fra kl.8-18
Rue d´Antibes er den gamle kejserlige vej og en del af Route National 7,
der går fra Toulon til Antibes.
Rue d´Antibes er Cannes ultimative shopping gade, her er et
meget stort udvalg af butikker i alle prisklasser samt gallerier og små cafeer.
Hvis man bliver træt af at shoppe, kan man beundre de arkitektoniske
smukke huse, der er bygget i det 19. århundrede. Nogle af de
flotte døre er stadig forsynet med initialer fra deres første ejer.
De fleste af husene har også smukke smedejerns gitre, der
næsten virker som skulpturer i deres forskellighed.
Festival Hall og film Festival.
Denne enorme bygning med sin til tider omstridte arkitektur,
blev bygget i1982 på La Croisette, og franskmændene elsker at hade den.
Historien om Palais des Festivals er tæt knyttet til historien om Cannes Film Festival.
At være vært for denne førende begivenhed startede i Palais Stephanie,
der blev opført i 1947 på La Croisette.
I lyset af den stigende succes med Film Festivalen og fremkomsten af
erhvervsturisme, især med den første MIPTV kongres tilbage i 1965.
Så byen Cannes besluttede at bygge et ny kongres center i 1979 ved det kommunale Casino.
Alt i alt kan Palais des Festivals tilbyde 35.000 m2 udstillingsareal og 20 auditorier.
Hvert år huser det 50 internationale handelsbegivenheder med 300.000 delegerede.
Det gør at Cannes har en af de største business turismer i Frankrig. Til stor glæde for hoteller og restauranter.
Cannes er også kendt for sin årlige filmfestival, som foregår i maj måned hvert år.
Her går alle de kendte op ad den røde løber på Palais des Festivals
for at deltage i uddelingen af Palm d´Or, “de Gyldne Palmer”.
Det har gjort Cannes til Europas svar på Hollywood.
Når det ikke er filmstjerner der står på den røde løber, vrimler det med turister,
mange vil meget gerne fotograferes her.
Skulptur på pladsen ved Palais des Festivals.
På pladsen ved Palais des Festivals er der en statue af vores
gamle kong Christian den 10., som var æresborger i Cannes.
Den blev rejst i begyndelsen af 30´erne.
Christian den 10. blev også gift her i byen den 26. april 1898 med
Storhertuginde Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin, datter
af Storhertug Friderich Franz og Storfyrstinde Anastasia Maikhailovna
af Rusland.Den borgelige vielse blev forrettet af Cannes borgmester i
Villa Wenden som stadig eksisterer.
Foran den store trappe ved Palais des Festivals på Esplanade Pompidou
og i parken omkring, kan man se håndaftryk i fortorvet af mange berømtheder.
Filminstruktører, skuespillere og andre internationale berømtheder
har lavet et aftryk af deres hænder og skrevet deres underskrift,
som en sjovt minde om disse mennesker til eftertiden.
Der er ind til nu lavet 400 håndaftryk til glæde for filmfans og andre besøgende.
Hotel Carlton hører til de meget fotograferede hoteller,
ikke mange kommer til Cannes uden lige at gå forbi det gamle hotel,
der blev bygget i 1912, det har haft nogle omtumlede tider.
Under 1. verdenskrig blev det beslaglagt og brugt som hospital. I 1944
tog officerer fra den amerikanske generalstab det i besiddelse. Hollywood stjernerne vælger som regel dette hotel,
så det er ikke uden grund, at det ser ud som om det stråler, nå man kikker på det.
La Malmaison ligger på La Croisette i nr 47, museet er vært for tre store samtidskunst udstillinger om året.
Før byen Cannes købte La Malmaison var dens historie tæt bundet til Grand Hotel,
som blev bygget i 1863 efter tegninger af arkitekterne Vianey og Blondel.
Grand Hotel var i brug indtil slutningen af halvtredserne,
hvor det blev revet ned og derefter genopbygget i 1963. Det blev renoveret i 1983 0g 1993.
Bygningens charmerende proportion af værelserne virker godt til kunstudstillingerne,
hvor hæderspladserne regelmæssigt går til berømte malere som Matisse og Picasso,
for hvem Cóte d´Azure har vist sig som en uudtømmelig kilde til inspiration
og til verdensberømte kunstnere som Miro og César.
På pladsen Brougham Square foran det firkantede bassin,
står statuen af Lord Brougham lavet af billedhugger Paul Liénard.
Den blev indbiet 19. december 1879. Han synes at våge over forbi
passerende med et menneskekærligt blik.
Om sommeren sejler børnene i bassinet med små både, man kan leje
Kirken Eglise St. George er en dansk kirke i Sydfrankrig, og har siden 2006 lånt den
katolske kirke St. Georges til gudstjenester, kirkelige handlinger og andre arrangementer.
Kirken var oprindelig en anglikansk kirke bygget af den senere engelske kong Edward VII
til ære for sin bror prins Léopol, Hertug af Albaby, som døde natten til den 25. marts i
1884 i sit sommerresidens på La Californie i Cannes. Byggeriet blev påbegyndt i 1885
og stod færdigt i 1887. I 2006 fik den Dansk Kirke i Sydfrankrig tilladelse til at leje kirken
til gudstjenester og kirkelige handlinger, og den blev officielt taget i brug
i forbindelse med biskop Erik Norman Svendsens besøg samme år.
I 2002 begyndte man i Cannes et omfattende program med at skabe store vægmalerier,
der skal ses fra byens gader. Dette ambitiøse projekt blev indviet den 21. maj 2004
med den første serie af fire monumentale vægmalerier. Nu i 2010 er der 15.
Vægmalerierne er inspireret af Cannes film festivals.
De kom alle. De er her alle sammen, klar til at starte optagelserne………
De er på plads, kameraet og alle stjernerne.
Charlie Chaplin, den evige vagabond og barnet.
Fanget på en filmstrimmel i vores erindringer i sort og hvid.

Hôtel de la Plage vægmaleri i Cannes
Jacques Tati, vores yndlings onkel går ud af det hotel,
hvor Monsieur Hulot var på ferie. Han kan være stukket af for at se Jour de Féte i nabolagets biograf.
Biografen er en illusion, som denne facade.
Intet af hvad du tror du ser eksisterer faktisk, nej ingen balkon eller vinduer,
ingen værelser med udsigt. Magien i biografen kan undertiden være alene i vores gader.
Og bag kameraet, hvad der er skjult for os for at bevare magien i biografen,
en hyldest til de mænd og kvinder i skyggerne, dem der dedikerer deres liv til at underholde os,
at tage os med på stierne i deres fantasi, fra teknikeren til direktøren alle i samme båd.
Tavshed, vi skyder……….
Drilagtig og strålende. Gérard Philipe på højden af sin berømmelse for brat af blive afbrudt i en alder af 37 år.
I 1952 som Christian Jacque´s i Fanfan la Tulipe. Gérard Philipe var født i Cannes og fortsatte i årenes løb
som en af de mest populære franske aktører, og han havde et stor humanistisk engagement.
Alle kender den skæbne en lokal biograf kan få, med at ende som garage, bloligblok eller supemarked.
Men i Cannes vil der ikke være et sidste billede, den 7. kunst symboliserer de seksten teatre,
der venter dig i Cannes for at vise dig alle de nyeste film.
Den evige gudinde i biografen, Marilyn Monroe, er strålende i al sin tidløse skønhed,
klar til at forcere trinene til Palais des Festivals.
Cannes har ikke brug for en syvårig refleksion for at reserver en særlig plads som en hyldest til hende på sine vægge.
Biograf og jernbane forenet fra start med Lumiére brødrenes ankomst med toget i
La Ciotat, den først film nogensinde der bliver screenet i det offentlige.
“Der er ingen trafikprop på film. Der er ingen pause. Film går videre som toget.

Alain Delon vægmaleri i Cannes
Restauranter.
Pause Cafe
Rue Hoche 39
Hyggelig lille lokal frokostrestaurant,
med meget rimelige priser.




































